top of page
image.png

Udfold hormonpotentialet naturligt
Naturens strategi er at optimere kirtel- og organfunktioner

Hormonelle faser

Hormonsystemet er designet til at fungere naturligt hele livet. Det indebærer kønsmodning i puberteten - at blive fertil. Manden modnes til at kunne fertilisere kvinden gennem det meste af livet og kvinden til at gennemføre graviditet og fødsel og midt i livet at passere overgangsalderen uden at få særlige eller vedvarende symptomer.

​

Hvordan forstyrres hormonsystemet?

Hormonsystemet er ikke et selvstændigt system, men et resultat af, hvorledes mange organer fungerer og påvirker hjernen og hormonproducerende kirtler i hjernen, men det er også et resultat af nyre-, binyrer- og lever-funktion. Hormonsystemet er under indflydelse af mangfoldige biologiske funktioner, påvirkes og anfægtes derfor lige så flersidigt. Hormonsystemet kan f.eks. påvirkes af kemiske stoffer, vira eller bakterielle angreb gennem livet som ikke altid opdages, men blot efterlader træthed og dysfunktion af f.eks. leveren, der ikke nødvendigvis kan påvises i blodprøver, men som foranlediger en række symptomer hvor kolde hænder og fødder, irritabilitet, træthed og hovedpine er de hyppigste. Senere tilstøder hormonelle problemer, hvor kvinder kan blive påvirket af androgener og får derved mandlige træk, som mandlig hårvækst, dyb stemme, cyster på æggestokke og undertrykt ægløsning. Fysiske chok som traumer, brud og skader især i nærheden af hormonproducerende kirtler f.eks. hjernerystelse kan påvirke hormonsystemet. Ligeledes kan psykologiske påvirkninger som social stress, chok og traumer have gennemgribende indflydelse på hormonsystemet. Fordøjelsen og inflammation er desværre også i stand til at undertrykke hormonsystemet. Sidst, men ikke mindst har musklerne indflydelse på hormonsystemet idet muskelaktivitet producerer hormoner.

​

Hvordan kan rehabilitering finde sted?

Naturens strategi er at optimere funktioner. Ethvert indgreb med nedenstående terapier er, at optimere naturlige organ- og kirtelfunktioner.

Terapeuter med bred tilgang til naturmedicinske metoder udreder alsidige helbreds- og livsstils-baggrunde for hormonelle ubalancer gennem spørgeskemaer, samtaler og naturmedicinske undersøgelsesmetoder som ansigts-, tunge- og pulsdiagnose. Metoderne er en kombination af ældgamle kinesiske teknikker og vestlig nutidig medicin. De fænomener i helbredstilstanden, livsstilen og livshistorien, der forhindrer hormonsystemet i at rehabilitere sig  og fungere som det gjorde i ungdommen, udredes. Hormonrehabiliteringen grundlægges på baggrund af ovenstående fund. Man skal ikke prøve sig frem og være sin egen terapeut. Hormon-Rehab er et grundigt rehabiliterende forløb. På baggrund af terapeutens fund designes et individuelt rehabiliteringsforløb trin for trin. Forløbet reguleres og justeres jævnfør reaktioner og resultater.

​

image.png

Hormon-Rehab er et naturligt tilbud designet til at stimulere og udfolde det homonelle potentiale af sig selv uden hormonelle tilskud. Naturmetoderne er udviklede gennem hundredvis af år. Hormon-rehabiliterings-konceptet er sammensat af intelligent naturmedicin i verdensklasse, naturens ypperste naturlige vitaminer, mineraler og sporstoffer uden kemi eller tablethjælpestoffer, akupunktur samt fysisk eller psykisk traumeregulering med Traumebaseret tilgang (TBT).

Hormon-rehabiliteringen består af 10 behandlinger med nedenstående beskrevne metoder og forløber over et kvartal.

​

Udtalelser

 

Lene 46 år

Jeg fik mit underliv tilbage. Tørhed og rødme i forbindelse med overgangsalderen er væk.

 

Trine 35 år

Trine henvendte sig med ønske om at blive mor, men havde på skrift fra en fertilitetsklinik, at der ikke kunne tages æg ud af æggestokkene, da de var glatte og overgangsalderen var trådt ind. Trine var i behandling med Trisekvens for tidlig overgangsalder. Anne Marie Bering sagde umiddelbart nej til fertilitetsbehandlingen, men Trine svarede, at det ville hun, da hun ikke ville spørge sig selv som 40-årig, om hun skulle have prøvet metoden. Menstruationen kom tilbage efter første behandling og graviditeten efter 5. behandling, som Trine gennemførte og blev mor til en sund pige, der i dag er voksen.

 

30-årig på vej i IVF

Jeg søgte hjælp mod infertilitet og fik påvist en traumatisk sorg, som blev behandlet. Jeg blev gravid efter to måneder og nåede ikke en planlagt IVF (reagensglasmetode). Jeg ønsker at være anonym.

 

Anna 52 år

Brændende slimhinder er væk. Jeg er, som da jeg var ung. Nu 6 år efter, har jeg ingen tilbagefald.

 

Malene 45 år

Gentagne blærebetændelser er ophørt. Nu to år efter er de ikke kommet igen. Behandlingen var personlig og ramte plet for mig.

​

Metoderne

 

1. metode

Urtemedicin

Vi sender dig retur til vore rødders kliniske kraft med individuelt tilpassede økologiske vilde urter

 

Der sammensættes en fuld daglig dækning i form af 6 kapsler økologiske, vilde urter, der stimulerer blodgennemstrømningen i de organer og kirtler, som jævnfør undersøgelserne enten er vurderet til at have nedsat, stagneret eller hyperfunktion ift. at være i balance.

 

Urterne nærer mennesker på samme måde som planter. Næringsstoffer udvundet af planters topskud, cirkulerer til toppen i mennesket (til hovedet og hjernen) og overfladen (huden), mens næringsstofferne fra planters rødder har samme retning i mennesket. Årstiderne, hvor planter eller dele af planter høstes, afgør også hvorledes urterne påvirker organer og kirtler. I foråret har næringsstofferne en ascenderende (opadstigende) retning i planten. Urter som høstes på denne årstid, har samme effekt i kroppen. I efteråret descenderer (synker) og koncentreres næringsstoffer i planter, således at urterne er mere koncentrerede og derved stærkere, hvis de er høstet i denne årstid. Denne effekt bliver dog modsat i kroppen, således at den stærke urts næringsstoffer, grundet koncentrationen, spreder sig. Det betyder, at den samme urt har en meget forskellig effekt, ift. hvornår den er høstet. Ligeledes har en rå urt en kølende og descenderende effekt, mens afkog har en mere varmende effekt og urter opløst i lidt alkohol har en opadstigende effekt. Således kan den samme urt specifikt påvirke specielle områder.

​

Ingen udrensning

Hormonrehabiliteringen beskæftiger sig ikke med udrensning, men anvender i stedet urter, der styrker de udrensende funktioner. Terapeuten skænker de urter som nærer, opbygger, fremmer eller hæmmer en specifik funktion, således at organet, kirtlen eller funktionen på egen hånd grundlæggende stimuleres til naturligt at nære, cirkulere og udrense. Når dette er opnået, afsluttes urtebehandlingen og hormonsystemet er stimuleret. Urterne virker ikke kun ved indtagelse, men aktiverer korpsfunktioner fra uge til uge. Når optimal kirtel og organfunktion og derved hormonfunktion er opnået, trappers urterne ud, i takt med at klienten monitoreres. Urterne er ikke ”hormoner” i planteform, men stoffer fra planter med konkret effekt på cirkulation i helt specifikke områder.

 

2. metode

Fuldt tilskud af naturlige probiotiske bakterier, vitaminer, mineraler, sporstoffer og aminosyrer.

I fermenteret bipollen findes alle vitaminer, mineraler, aminosyrer og sporstoffer. Der findes ingen naturlige tilskud, som ikke i naturlig form, forekommer i fermenteret bipollen. Vi leverer fermenteret bipollen, som består af bipollen, honning og biernes fordøjelsesenzymer. Der forekommer ingen tablethjælpestoffer, intet kemisk. Hvert gram fermenteret bipollen svarer til den rene vægt at de ypperste kosttilskud, naturen byder på, indsamlet af økologiske bier. Det erstatter alle andre kosttilskud end urterne, som beskrevet ovenfor. Der leveres fermenteret bipollen til hele forløbet.

 

3. metode

Myoreflexterapi

Myoreflexterapi er tryk på muskeltilhæftninger. Muskeltilhæftninger kommunikerer med rygmarven om en muskels tonus (spændthed). Myoreflexterapi anvendes til at opløse motorisk kompensation, hvilket er kropslig beskyttelse imod f.eks. fare, en forventning eller følelse af ubehag. Beskyttelsen udtrykker sig i form af en kropsholdning, der trækker musklerne i retning af fosterstilling. Denne kropsholdning genkender den primitive hjerne desværre som fare eller at kroppen er i stress og klar til at kæmpe eller flygte. Mange mennesker fryser fast i denne kamp eller flugttilstand i momentet forbundet med et chok. Et chok er altid en uventet oplevelse, der ikke var til at forudse. Det betyder, at musklerne prioriterer at beskytte kroppen, frem for at nyde tilværelsen, slappe af så kroppen kan balancere sig, sove, fordøje og f.eks. fertilisere sig. Myoreflexterapi kan opløse kamp-flugt-tilstanden, som fysisk manifesterer sig i musklerne, idet musklerne er det eneste kropsvæv, som kan trække sig sammen og fysisk reagere på fare, ubehag eller trusler og derigennem gøre klar til kamp eller flugt. Muskler er ekstremt sensoriske organer. Ved stress eller traumer (især tidligt i livet) er musklerne i konstant sammentrækning – selv årtier (til tider hele livet) efter et chok eller et traume. Musklerne er derfor vigtigt væv, hvori den ubevidste livshistorie figurerer, også den historie man ikke husker, som ligger tilbage til tidligt i livet, før den intellektuelle hukommelse var udviklet, også den historie som er intellektuelt bearbejdet. Intellektet kan ikke bearbejde kropsfornemmelsen. Det forklares senere. Mange mennesker udtrykker under Myoreflexterapi: ”Jeg vidste ikke, at der var så meget tilbage, af det jeg allerede har bearbejdet”. Muskler er forbundet med sanserne og har en samlet instinktiv hukommelseserfaring, der både kan beskytte (flygte, kæmpe) og slappe af. Gennem musklerne er der tilgang til livshistorien, når det gælder hukommelse for trussel, fare, ubehag, mangel på tryghed, beskyttelse og tillid. Derfor tager vi også fysisk fat i denne historie for at balancere hormonsystemet. Hormonsystemet har ikke mulighed for at rehabilitere sig, medens nervesystemet befinder sig i en kronisk tilstand af kamp eller flugt - mere eller mindre bevidst eller ubevidst.

Under Myoreflex-regulering kommer stress eller traumeoplevelser ofte helt udramatisk til bevidstheden i form af billeder og kropsfornemmelser, samtidigt med at det ubehagelige opløser sig, fordi det bliver berørt under trygge forhold, hvor det optræder fysisk. Herefter erstattes kropsfornemmelsen af den kropsfornemmelse, som har ligget bag. Det er aldrig en neutral kropsfornemmelse. Efter en optimal regulering, føles det, som at have fred og ro i kroppen. Kropsfornemmelsen er aldrig neutral, når der kommer balance, den er behagelig. Når det fysisk er behageligt i kroppen, fungerer søvn, fordøjelse og homonsystem.

​

4. metode

Traumeregulering med traumebaseret tilgang (TBT)

Hormonrehabilitering omfatter, hvis det vurderes relevant, blid traumeregulering med traumebaseret tilgang (TBT) via centralnervesystemet og udenom intellektet. Kombination af lysstimulation på områder på det ydre øre, der repræsenterer den limbiske hjernefunktion og dele af den kortikale hjerne, der regulerer såvel kropsfornemmelse som emotioner og kombineres med fokus på den fysiske kropsfornemmelse, som kommer frem, når man eksponeres for et billede af en traumeoplevelse. Den limbiske funktion (sanseaktivitet og emotionelle reaktion) beroliges gennem applikation af specifikt lys på øre-zonen, mens man med sit indre blik ser billedet af hændelsen, der er koblet sammen med kropsfornemmelsen. Traumeregulering åbner mulighed for at vende posttraumatisk stressbelastning til posttraumatisk vækst og udvikling. Det kan være en stor hjælp for hormonsystemets selvregulering. Vi kan ikke skabe tilgang til og nedregulere traumer gennem intellektet. Intellektuelle ord er skat mat, som nøgle til et traume. Klienter opnår gennem ovenstående traumeregulering bevidsthed om, at traumehændelsen ligger i fortiden. PTSD er kort sagt at kroppen tror, at den stadig befinder sig i belastningssituationen uanset om hændelsen er bevidst eller ikke. Kropsfornemmelsen, som var forbundet med traumet, erstattes gennem traumereguleringen af fred. Først på dette tidspunkt, har traumeregulering fundet sted.

​

5. metode

Akupunktur – Akupressur – Lysbehandling på punkter

Akupunktur praktiseres af højt specialiserede akupunktører i form af indstik med nåle eller uden nåle med akupressur, eller lysbehandling på akupunkturpunkter. Akupunktur tager udgangspunkt i ansigtsdiagnose, pulsdiagnose og tungediagnose, idet det svageste led skal opspores for at diagnosticere og behandle. Hormonelle ubalancer reguleres igennem at styrke de svageste funktioner. Hvis f.eks. hjertets funktion er svækket betydeligt, falder pulsen. Hvis hjertet er agiteret, stiger pulsen. Akupunktur kan regulere pulsraten, således at raten fleksibelt tilpasses det umiddelbare behov. Hormonelle hedeture i overgangsalderen kan skyldes fysisk eller psykisk udmattelse, traumer, inflammation eller mangel på optimal ernæring. Ovenstående baggrunde for overgangsalderen kan ikke behandles ens. Hver enkelt symptom behandles i forhold til, hvad baggrunden er. Akupunktur er designet til at regulere cirkulation igennem organer, kønsorganer og kirtler, bidrage til at danne næringsstoffer, opløse, inflammation og ophobning. Tilstrækkelig cirkulation i organer, hjerne og hormonproducerende kirtler bidrager til at hormonsystemet optimerer sig. Utilstrækkelig cirkulation sidestilles med svækkelse, der forårsager stase, spænding, inflammation, ophobning, kulde, smerter og nedsat hormonfunktion. For megen cirkulation sidestilles på lang sigt med at udmatte kroppen og hormonsystemet, hvilket forårsager nattesved, tør mund-hals om natten, urolig søvn, svimmelhed, tinnitus, svag hukommelse, nedsat hørelse, lændesmerter, forstoppelse, sparsom mørk urin, infertilitet, for tidlig sædafgang, træthed, depression og angst. Hormon-Rehab er opnået, når disse symptomer er ophørt på naturlig vis.

​

6. metode

Livsstilsintervention

Individuel livsstilsintervention kan stimulere Vagus- og stamcelleaktivitet. Det vigtigste led i livsstilsinterventionen er at faste om natten mellem aftensmad og morgenmad, således at den reparation, der skal finde sted om natten, ikke forhindres af, at kroppen skal fordøje i stedet for at renovere! Breakfast (morgenmad) betyder at bryde fasten! Succes med hormonsystemet forstyrres, hvis man bytter om på nat og dag ved at spise og være aktiv i den periode, man er designet til at rehabilitere, danne blodlegemer og hormoner.

 

Hvilke symptomer kan rehabiliteres?

Infertilitet

  • Æg- og sædkvalitet ved at optimere dannelse og tilførsel af næring til æg og sædceller.

  • Ægløsning og befrugtning ved at stimulere evnen til at cirkulere et befrugtet æg igennem æggelederen.

  • Implantation af et befrugtet æg livmoderen gennem cirkulation i livmoder og æggestokke.

  • Vi vejledner om hvad et forældrepar selv kan gøre, for at opnå befrugtning, gennemføre en graviditet og beskytte mod de ubalancer hos forældrene, der jævnfør kinesisk medicin kan provokere helbredsmæssige problemer for et kommende barn.

 

Hvilke symptomer i graviditeten kan rehabiliteres?

  • Bækken og lændesmerter.

  • Kvalme dag eller nat.

  • Opkast, opstød, halsbrand, madlede.

  • Sure opstød, halsbrand.

  • Angst, uro, søvnproblemer.

  • Forstoppelse, hæmorider, åreknuder.

  • Karpal tunnel syndrom.

  • Lægkramper.

  • Forhøjet blodtryk.

  • Leverbetinget graviditetskløe.

  • Graviditetsbetinget sukkersyge.

 

Hvilke symptomer i overgangsalderen kan rehabiliteres?

  • Hede- og svedeture.

  • Tørre slimhinder.

  • Humørsvingninger.

  • Søvnproblemer.

  • Nedsat seksuel funktion.

  • Inkontinens og blærebetændelser.

 

Hvilke seksuelle funktioner kan rehabiliteres?

  • Rejsningsproblemer.

  • Svært ved udløsning, smerter efter udløsning.

  • For tidlig sædafgang.

 

 

Hormon-Rehab fuldt forløb - pris

Prisen er 9.600 kr. og inkluderer 10 behandlinger, fermenteret bipollen og fuld dækning af individuel urtemedicin i verdensklasse gennem tre måneder.

​

Afkryds og udfyld venligst nedenstående skemaer ud for kategorien af symptomer, du genkender. Såfremt du identificerer dig med flere af nedenstående kategorier, nummereres kategorierne efter vigtighed, hvor vigtigste kategori er nummer 1.

Udfyld skemaerne

Kvinder udfylder: Kvinder, Traumebiografi og Traumeskema.

Mænd udfylder: Mænd, Traumebiografi og Traumeskema.

Skemaerne mailes sammen med tilmelding til nedenstående mail

Tilmelding til Hormon-Rehab

Mail: klinik@ny-energi.dk

Skriv dit navn, dit telefonnummer og at du ønsker Hormon-rehab forløbet. 

Efter vi har nmodtaget dine skemaer, bliver du ringet op af Anne Marie Bering og henvist til nærmeste terapeut.

Mød terapeuterne
Alle er uddannede hos Wolrd´s Medicine

bottom of page