GLYKOPLANEN

HVAD ER GLYKOPLANE

Grundlag for intelligent ernæring

Stress

Der forbruges overdrevne mængder glukose (sukkerstoffer af alle arter), når kroppen udsættes for stress. Dette øger produktionen af insulin, idet insulin hjælper sukkerstoffer igennem blodet og videre ind i cellerne. Derfor øges insulinforbruget ved stress, hvilket får blodsukkeret til at falde (hypoglykæmi).


Dette skaber trang til sødt. Insulin fremmer alle former for inflammation og skaber forkalkninger. Overproduktion af insulin fører med tiden til insulinresistens, dvs. at sukkerstofferne ikke kan komme ind i cellerne, fordi insulinet, der skulle hjælpe det ind, skaber inflammation.  Inflammation skader cellemembraner, så de ikke kan åbne for næring. Cellerne forbrænder derfor sine egne næringsstoffer, for at få energi.


Sukker-protein-forbindelser i cellemembranerne svækkes. Dette skaber ikke alene celleskader på cellers egne membraner, men danner giftstoffer som ammoniak, hvilket fører til yderligere celleforfald. Cellemembranerne bliver porøse i processen. Cellerne, og deres stabilitet beskadiges. Det betyder at næring lagres uden for cellerne, især som bugfedt. Bugfedt er vanskeligt at komme af med, fordi det ikke forbrændes inde i muskel-cellerne.


Det mest effektive mod bugfedt er, at motionere inden morgenmad, undgå sukker og hurtige kulhydrater samt at spise sent.

Følgerne af ovenstående stress-metabolisme kan, afhængig af belastningen, føre til sygdomme som demens, Alzheimers, Diabetes, Parkinsonisme, depression og smerter.

Glykoplanen 

( Det er ikke tilladt at nævne navnet på den læge, som har grundlagt glykoplanen)

Hyperinsulinemia (for høj produktion af insulin) og hyperglycemia (for højt indhold af sukker i blodet) kommer af såkaldt insulinresistens. Det betyder, at karbohydrater og sukkerstoffer (karbohydrater og kulhydrater er det samme) ikke bliver udnyttet, fordi insulinreceptorerne mister sin følsomhed. Dette skaber bugfedt, dårlig kolesterol og høje triglyceridniveauer, belaster leveren ved først at skabe forhøjede levertal, senere fedtlever urinsyre (podagra) og forhøjet blodtryk.

For megen insulin, dårlig fordøjet glukose og frie fedtsyrer i kroppen fører til generel inflammation eller betændelse. Disse infektioner forbliver gemt i lang tid og er vanskelige at detektere i blodet. De skader hjerne, nerver, blodkar, hjerte, nyrer, øjne, ben og muskler. De skaber metaboliske lidelser som først og fremmest er muskelsmerter som fibromyalgi, muskelsvækkelser og ledproblemer.

Dette «metaboliske syndrom» leder ofte til type II diabetes mellitus og overvægt (fedme). Via andre veje kan det over tid trigge hjerteanfald og slagtilfælde, demens eller Multipel Sklerose (MS). Andre følgelidelser er polycystisk ovarie syndrom (PCOS), amyotrofisk lateral sclerose (ALS) og Parkinsons syge.

​For effektivt at forbedre disse tilstande, lægges speciel vægt på naturlig ernæring og diæt. Som i alle oprindelige og naturlige kulturer gennem tiderne, betyder det at de dårlige karbohydrater skal væk. Indtagelse af sukker, hvidt mel, pizza, pasta, brød, sodavand og frugt med for højt glukoseniveau bør reduceres til intet eller et minimum.


Det gælder specielt efter kl 18.00. De gode nyheder er at den afsporede metabolisme bliver sund igen gennem vedvarende opmærksomhed på Glykoplan-vejledningen.

Værdifulde fedtsyrer, sunde sukkerkæder karbohydrater, proteinrig føde og sunde frugter lægger et solidt grundlag. Spisevaner kendetegnet ved hyppig indtagelse af brød, pasta, pizza, godter, sukker, kartoffel, vegetarisk føde og indtagelse af en stor​ andel færdiglavet mad, kan ganske ofte føre til mineral- og vitaminmangel.

På Glykoplanen – ses hvilke fødevarer der kan spises uden problemer og hvilke der ikke kan.

Som et orkester interagerer de forskellige mineraler og vitaminer. Magnesium, zink, chrom og jern indgår i over 300 essentielle fordøjelsesprocesser – i muskler, nervesystem, hjerne, immunsystem for alle organer og for energiomsætningen i kroppen. Vitamin C og E fungerer som et antioxidant-forsvarssystem.


De fungerer sammen med B-vitaminer i energiomsætningen, som regenereringsproces og for at garantere syntesen af hormoner og neurotransmittere. Vitamin D og B vitaminer er også essentielle for knogle og muskeldannelse. Tilsammen garanterer de cellefornyelse og regenerering af al væv. Interaktion med balancerede mineraler sikrer økonomi og effektivitet i alle kropslige processer. Sunde fedtsyrer, specielle sukkerstoffer (insulinuafhængige) og sunde balancerede aminosyrer og proteinomsætning danner tilsammen en god metabolisme.

Vejledning​

Frem til 14.00 spises op til 180 g. bær (hindbær, blåbær, brombær, solbær, ribs, stikkelsbær, tyttebær, tranebær, aronia) og op til 100 g frugt med lavt fruktoseindhold (abrikos, ananas, grapefrugt, honningmelon, kokosnød, lime, tangerine, fersken, papaya, rabarber, citron).


Bananer kan ikke spises.

Fløde og smør indtages i små mængder de første fire uger.

Kiwi og hasselnødder promoverer allergier og indtages kun i moderate mængder afhængig af allergirisiko.

Kokosvand 1 glas daglig er godt.

Generelt frarådes glutamat (msg)-holdig mad, f.eks. færdige supper, grønsager, chips.


Grøntsagsbouillon uden tilsætningsstoffer kan anvendes.

Ved mave og tarm-associerede symptomer spises kun kogt mad af tomater, paprika, soya, linser, bønner, kikærter de første 8 uger.

Disse fødevarer forårsager leaky gut: Soyabønner, rå tomater, for lidt kogte linser (mindre end 4 timer), for lidt kogte (mindre end 4 timer) kikærter og kartofler.

Hold 4 timers pause mellem måltiderne

Glykoplanen er Glutenfri. Gluten er ikke menneskeføde. Gluten nedbryder tarmen hos alle mennesker og skaber leaky gut.

Uge 1 – 4: De første fire uger reduceres indtagelse af karbohydrater væsentligt.

Uge 4 – 8: Fra kl 14.00 indtages ikke korte karbohydrater​, som er de hurtige i den raffinerede mad.

Uge 9 – 12: Indtagelse af animalske proteiner reduceres.​

Fra kl 18.00 – 8:00 fastes.

Gluten-intolerance, Cøliaki

Intolerance overfor det cereale bindemiddel gluten er næsten 100 gange hyppigere forekommende end man hidtil har troet. Kun i ekstreme tilfælde er gluten-intolerance (i form av primær cøliaki) diagnosticeret med diarre og svigtende helbred på grund af tidlig indtagelse af for eksempel glutenholdig grød i løbet af det første leveår.


Symptomspektret i barndommen inkluderer smerter i knogler, forsinket pubertet, udeblivelse af menstruation, hovedpine, søvnløshed og allergier. Som voksen kan primær, sekundær og tertiær gluten- intolerance lede til ufrugtbarhed, hormonale forstyrrelser, mere basale forstyrrelser som igen kan lede til autoimmune sygdomme, smertetilstande, sekundær histaminintolerance, sekundær laktoseintolerans og andre fødevareintolerancer og allergier.

Ved multipel sklerose (MS), reumatisme, Hashimoto’s thyroiditis, Crohns sygdom, colitis ulcerosa, lupus erythematosus, polyartrit, polymyositis, astma og hudlidelser, er det værd at se på en grundlæggende ændring af kosten.

Alle former for gluten-intolerance forstyrrer tarmene og deres mikrobiotiske flora væsentligt. Samtidig med tab af vigtige sunde tarmbakteriestammer som bifidus, laktobasilicus, indtager patologiske stammer bakterieres plads og øger i mengde.


Typisk patologisk tegn er øget vækst av bakterien E. Coli.​ Gluten angriber også villi i tyndtarmen (fingerformede strukturer i tarmslimhinden). Dette vil medføre de sukker nedbrydende enzymer i «trævlerne» på overfladen af mikrovillierne skades. Sekundær laktose og fruktose-intolerance kan blive resultatet. Videre kan de histamin nedbrydende enzymer (DAO) blive svækket og dermed resultere i tilegnet histaminintolerance.

Den mest alvorlige skade er imidlertid i “dybden” af tarmslimhinden. Her udvikles en såkaldt “lækkende tarm” (leaky gut syndrome). Tab af værdifulde næringsstoffer og vitaminer, ufordøjede sukkerstoffer og toksiner skader systemet og går i blodet.


Dette fører til inflammation og immunreaktioner i organismen. Antistof familier formes og kan, afhængig af familie afhængige svage punkter og fordøjelses svagheder, angribe tarmen (Crohns sygdom, colitis ulcerosa), skjoldbruskkirtlen (Hashimoto’s thyroiditis), ”isolering” av nerveceller (multiple sklerose), ledkapsler (reumatisk artrit), organer (systemic lupus erythematosus) og huden eksem.

Det fører sjældent til noget bare at undgå indtagelse af “ballademageren” gluten. Når tarmen først lækker, kan mælkeprodukter, soya, tomater, bønner og kartofler forværre. Videre kan der opstå flere andre mave/tarmrelaterede problemer. Intolerancer marcherer normalt sammen i dette “begravelsesorkester”!

For at modvirke dette, kan anvendes en god plan – Glykoplanen!​

FØDEVARER MED ++++
GALAKTOSE

Hvad er de forskellige fødevare med ++++ og - - - -

Green Salad

FØDEVARER MED +++

Grønsager * Aubergine * Blomkål * Broccoli * Grønne bønner * Cikorie * Agurk * Gulerødder * Kål, alle * Kålrabi * Græskar * Porre * Sølvbede * Pastinak * Ræddik * Surkål * Selleri * Asparges * Spinat * Zucchini * Squash * Løg

Frugt * Avocado * Granatæble * Oliven * Salat * Brøndkarse * Cikorie * Endivie * Nøddesalat * Iceberg * Romano * Ruccola * Bønnespirer * Svamp * Hørfrøolie * Olivenolie * Rapsolie * Kokosolie * Kokosfedt​ * Chufanødder * Kastanjer * Maroni * Mandler * Paranødder * Valnødder * Pistage(bio) * Alle urter * Fennikel * Galangi * Ingefær * Hvidløg *​Sennepspulver * Tang/tare * Agar agar

Fish Fillet

++FØDEVARER MED TO GANGE PLUS

Fisk * Ørred * Torsk * Kveite * Sild * Makrel * Sardin * Uer * Hyse * Rødspætte * Sværdfisk * Rødtunge * Tunfisk * Laks * Sei * Lam
Vildt: Ryg og filet * Hørfrø * Hvide bønner * Sorte ris * Gedeost * Fåreost * Mandelmælk * Økologiske æg * Tomater * Paprika * Linser * Kikærter

Carrot Juice

+FØDEVARER MED ET PLUS

  • Friskpresset frugtjuice (indtil 14:00)

  • Dadler 1 (per dag, morgen)

  • Vildt (frit løbende ) økologisk kød

  • Buffalo- kød

  • Oksefilet og mørbrad

  • Kalkun og skindfri kyllingebryst

Roasted Corn

FØDEVARER, DER KAN INDTAGES INDEN KL 12.00

  • Amarant

  • Boghvede

  • Majs

  • Hirse

  • Basmati (helkorn)

  • Quinoa

  • Rød ris

  • Røde kartofler

  • Kartofler koges min. 2 timer

  • Johanneskærnemel

  • Majsmel

  • Kartoffelmel Havre

  • Rismælk

  • Sojaprodukter i moderat mængde

  • Fløde og smør (etter 4 uker)Tomatpuré

  • Gærflager

  • Sennep (Dijon uden sukker)

  • Balsamico-eddike

  • Kokosmælk uden sukker

Choux%20Pastry_edited.jpg

FØDEVARER DER FRARÅDES – – – –

  • Hvidt sukker

  • Alt med glukose

  • Chokolade (med sukker)

  • Slik

  • Sodavand

  • Saftevand

  • Coca cola

  • Chips

  • Honning

  • Frugtjuice koncentrat

  • Frugtnektar

  • ​Tyggegummi

  • Kunstige sødemidler

  • ​Hvede

  • Havre

  • Spelt

  • Byg

  • Rug

  • Malt

Colorful Pasta

—-FØDEVARER MED 3 GANGE MINUS

  • Nudler og pasta

  • Pizza

  • Gnocchi

  • ​Komælk

  • Alle komælksprodukter som yoghurt, ost osv.

Smoked Meat

–FØDEVARER MED MINUS GANGE 2

  • Svinekød

  • Gårdskød

  • Kyllingelår

  • Kyllingebryst med skind

  • ​Peanødder

  • Cashew

  • ​Æblejuice

  • Appelsinjuice

Eggs

-FØDEVARER MED MINUS GANGE 1

  • Friskpresset frugtjuice efter kl 14

  • Æg

  • Ris

  • ​Søde kartofler (koges min 2 timer)

  • Lupinmel

  • Laktosefrie mælkeprodukter

Referencer til Glykoplanen

N. N. Danial, A. L. Hartman, C. E. Stafstrom, and L. L. Thio, “How does the ketogenic diet work? Four potential mechanisms,” Journal of Child Neurology, vol. 28, no.8, pp. 1027 - 1033, 2013. 

R. J. Klement and U. Kämmerer, “Is there a role for carbohydrate restriction in the treatment and prevention of cancer?” Nutrition & Metabolism, vol. 8, article 75, 2011. 

T. N. Seyfried, J. Marsh, L. M. Shelton, L. C. Huysentruyt, and P. Mukherjee, “Is the restricted ketogenic diet a viable alternative to the standard of care for managing malignant brain cancer?” Epilepsy Research, vol. 100, no. 3, pp. 310 – 326, 2012. 

A. Accurso, R. K. Bernstein, A. Dahlqvist et al., „Dietary carbohydrate restriction in type 2 diabetes mellitus and metabolic syndrome: time for a critical appraisal “ Nutrition and Metabolism, vol. 5, no. 1, article 9, 2008 

A. Paoli, A. Rubini, J. S. Volek, and K. A. Grimaldi, “Beyond weight loss: a review of the therapeutic uses of very-low-carbohydrate (ketogenic) diets” European Journal of Clinical Nutrition, vol. 67, no. 8, pp. 789 – 796, 2013. 

S. A. Hashim and T. B. Vanitallie, “Ketone Body Therapy: from ketogenic diet to oral administration of ketone ester” Journal of Lipid research, 2014. 

Y. Kashiwaya, T. Takeshima, N. Mori, K. Nakashima, K. Clarke and R. L. Veech, “D-beta-hydroxybutyrate protects neurons in models of Alzheimer’s and Parkinsons’s disease” Proceedings of the National Academy of Sciences of the United States of America, vol. 97, no. 10, pp. 5440 – 5444, 2000. 

Y. Kashiwaya, C. Bergman, J. Lee et al., „A ketone ester diet exhibits anxiolytic and cognition-sparing properties, and lessens amyloid and tau pathologies in a mouse model of Alzheimer’s disease” Neurobiology of Aging, vol. 34, no. 6, pp. 11530 – 1539, 2013. 

I. Van Der Auwera, S. Wera, F. Van Leuven and S. T. Henderson, “A ketogenic diet reduces amyloid beta 40 and 42 in a mouse model of Alzheimer’s disease” Nutrition and Metabolism, vol. 2, article 28, 2005. 

C. M. Studzinski, W. A. MacKay, T. L. Beckett et al, „Induction of ketosis may improve mitochondrial function and decrease steady-state amyloid-β precursor protein (APP) levels in the aged dog” Brain Research, vol. 1226, pp. 209 – 217, 2008. 

T. L. Beckett, C. M. Studzinski, J. N. Keller, M. Paul Murphy and D. M. Niedowicz “A ketogenic diet improves motor performance but does not affect β-amyloid levels in a mouse model of Alzheimer’s disease”, Brain Research, vol. 1505, pp. 61 – 67, 2013. 
K. Akter, E. A. Lanza, S. A. Martin, N. Myronyuk, M. Rua and R. B. Raffa „Diabetes mellitus and Alzheimer’s disease: shared pathology and treatment?“ British Journal of Clinical Pharmacology, vol. 71, no. 3, pp. 365 – 376, 2011. 

H. M. Dashti, T. C. Mathew, M. Khadada et al., „Beneficial effects of ketogenic diet in obese diabetic subjects“ Molecular and Cellular Biochemistry, vol. 302, no. 1 – 2, pp. 249 – 256, 2007. 

A. Paoli, A. Bianco, K. A. Grimaldi, A. Lodi and G. Bosco, “Long term successful weight loss with a combination biphasic ketogenic mediterranean diet and Mediterranean diet maintenance protocol” Nutrients, vol. 5, no. 12, pp. 5205 – 5217, 2013. 

E. C. Westman, W. S. Yancy Jr., J. C. Mavropoulos, M. Marquart, and J. R. McDuffie, “The effect of a low-carbohydrate, ketogenic diet versus a low-glycemic index diet on glycemic control in type 2 diabetes mellitus” Nutrition and Metabolism, vol. 5, no. 1, article 36, 2008. 

V. Srikanth, A. Maczurek, T. Phan et al., „Advanced glycation endproducts and their receptor RAGE, in Alzheimer’s disease” Neurobiology of Aging, vol. 32, no. 5, pp. 763 – 777, 2011. 

M. Balietti, B. Giorgetti, G. Di Stefano et al., “A ketogenic diet increases succinic dehydrogenase (SDH) activity and recovers age-related decrease in numeric density of SDH-positive mitochondria in cerebellar Purkinje cells of late-adult rats” Micron, vol. 41, no 2, pp. 143 – 148, 2010. 

M. Balietti, P. Fattoretti, B. Giorgetti et al., “A ketogenic diet increases succinic dehydrogenase activity in aging cardiomyocytes” Annals of the New York Academy of Sciences, vol. 1171, pp. 377 – 384, 2009. 

P. Veggiotti, F. Teutonico, E. Alfei et al., „Glucose transporter type 1 deficiency: Ketogenic diet in three patients with atypical phenotype“ Brain and Development, vol. 32, no. 5, pp. 404 – 408, 2010. 

M. A. Reger, S. T. Henderson, C. Hale et al., „Effects of β-hydroxybutyrate on cognition in memory-impaired adults” Neurobiology of Aging, vol. 25, no. 3, pp. 311 – 314, 2004. 

S. Rovio, I. Kareholt, E. – L. Helkala, et al., “Leisure-time physical activity at midlife and the risk of dementia and Alzheimer’s disease” Lancet Neurology, vol. 4, no. 11, pp. 705 – 711, 2005. 

R. Andel, M. Crowe, N. L. Pedersen, L. Fratiglioni, B. Johansson, and M. Gatz, “Physical exercise at midlife and risk of dementia three decades later: a population-based study of Swedish twins” Journals of Gerontology, vol. 63, no. 1, pp. 62 – 66, 2008. 

N. T. Lautenschlager, K. L. Cox, L. Flicker, et al., „Effect of physical activity on cognitive function in older adults at risk for Alzheimer disease: a randomized trial“ Journal of the American Medical Association, vol. 300, no. 9, pp. 1027 – 1037, 2008. 

C. Handschin and B. M. Spiegelman, „The role of exercise and PGC1α in inflammation and chronic disease” Nature, vol. 454, no. 7203, pp. 463 – 469, 2008.