top of page

Lav insulin diæt

Stress

Der forbruges overdrevne mængder glukose (sukkerstoffer af alle arter), når kroppen udsættes for stress. Dette øger produktionen af insulin, idet kroppen smelter fedt om til sukker, som går direkte i blodet, for at have hurtig energi til at kæmpe eller flygte, men da der hverken opstår fysisk kamp eller flugt, skal sukkeret tilbage. Insulin hjælper sukkerstoffer igennem blodet og videre til leveren og musklerne, hvor det udelukkende deponeres til fedt. Insulin er kun et fedtdepoterende hormon, det gør intet andet end at deponere fedt. Derfor øges insulinforbruget ved stress, hvilket i sidste ende får blodsukkeret til at falde (hypoglykæmi) og blodsukkerfald kalder på sukker, dvs. skaber sukkertrang.

Insulin skaber inflammation

Insulin fremmer alle former for inflammation. Inflammation medfører forklakninger. Inden forklakninger, er der således først inflammation. Højt niveau af insulin fører med tiden til insulinresistens, dvs. at næring ikke kan komme ind i cellerne, fordi insulinet, der skulle hjælpe det ind, skaber inflammation, der forhindrer celler i at åbne insulinporten, som er døren ind i alle celler. Inflammation skader således cellemembraner, så de ikke kan åbne for næring. Cellerne forbrænder derfor sine egne næringsstoffer, for at få energi. Det tager alle celler skade af.

 

Sukker-protein-forbindelser i cellemembranerne svækkes. Dette skaber ikke alene celleskader på cellers egne membraner, men danner giftstoffer som ammoniak, hvilket fører til yderligere celleforfald. Cellemembranerne bliver porøse i processen. Cellerne, og deres stabilitet beskadiges. 

Tre slags sukker

Der findes tre slags sukker. Monosakkarider (mono-celler er enkelte celler), disakkartider (de er to celler der er knyttet sammen), polysakkarider (poly betyder mange, dvs mange monosakkarider, der er knyttet sammen). Monosakkarider er i frugt som frugtose og alle grønsager undtagen majs, kartofler og pastinakker. Disakkarider er almindeligt hvidt sukker og laktose (mælkesukker), men polysakkarider er sukkerstoffer der fungerer som stivelse dvs kartofler, majs, ris og korn.

The bad guy - hurtigt sukker

Frugtsukker (sukker i bananer, appelsiner, æbler, vindruer osv.) og cornsirup (majssirup), der forefindes i al fabriksfremstillet mad, som er 73% af mad fra supermarkeder, herunder det økologiske, løber så hutigt igennem blodet, at vi skal bevæge os eller løbe, for at brænde det af de ca 90 minutter, det er i blodet. Hvis ikke vi gør det, kommer "another bad guy" en anden uven, som er insulinet og henter hhv frugtisen eller majssiruppen og deponerer den som fedt. Det er ikke det store problem i nogle år, men efter årtier ksabes infklammtion, der er starten på alle livsstilssygdomme som demens, Alzheimers, Diabetes, Parkinsonisme, cancer, depression og smerter.

Glykoplanen som er Low-insulin-Diet 

Det er ikke tilladt at nævne navnet på den læge, som har grundlagt Glykoplanen, men mon ikke Google kan hjælpe her.

Hyperinsulinemia (for høj produktion af insulin) og hyperglycemia (for højt indhold af sukker i blodet) kommer af såkaldt insulinresistens. Det betyder, at kulhydrater og sukkerstoffer (karbohydrater og kulhydrater er det samme) ikke bliver udnyttet, fordi insulinreceptorerne mister følsomheden overfor insulin. Dette skaber dårlig kolesterol og høje triglyceridniveauer, belaster leveren ved først at skabe forhøjede levertal, senere fedtlever, urinsyre (podagra) og forhøjet blodtryk. Ved forhøjet blodtryk er det ikke salt man skal undgp, men sukker, hurtigt sukker.

For megen insulin, dårlig fordøjet glukose og frie fedtsyrer i kroppen fører til generel inflammation eller betændelse. Disse infektioner forbliver gemt i lang tid og er vanskelige at detektere i blodet. De skader hjerne, nerver, blodkar, hjerte, nyrer, øjne, ben og muskler. De skaber metaboliske lidelser som først og fremmest er muskelsmerter som fibromyalgi, muskelsvækkelser og ledproblemer.

Dette «metaboliske syndrom» leder ofte til type II diabetes mellitus og overvægt (fedme). Via andre veje kan det over tid trigge hjerteanfald og slagtilfælde, demens eller Multipel Sklerose (MS). Andre følgelidelser er polycystisk ovarie syndrom (PCOS), amyotrofisk lateral sclerose (ALS) og Parkinsons syge.

​For effektivt at forbedre disse tilstande, lægges speciel vægt på naturlig ernæring og diæt. Som i alle oprindelige og naturlige kulturer gennem tiderne, betyder det at de hutige kulhydrater skal væk. Indtagelse af kornsirup og frugtsukker skal væk. Dernæst skal sukker, hvidt mel, pizza, pasta, brød, sodavand og frugt med for højt glukoseniveau bør reduceres til intet eller et minimum. Spisevaner kendetegnet ved hyppig indtagelse af ovennævnte, kan ganske ofte føre til mineral- og vitaminmangel.

På nedenstående oversigt over Glykoplanen – ses hvilke fødevarer, der kan spises uden problemer og hvilke der ikke kan.

Som et orkester interagerer forskellige mineraler og vitaminer. Magnesium, zink, chrom og jern indgår i over 300 essentielle fordøjelsesprocesser – i muskler, nervesystem, hjerne, immunsystem for alle organer og for energiomsætningen i kroppen. Vitamin C og E fungerer som et antioxidant-forsvarssystem. De fungerer sammen med B-vitaminer i energiomsætningen, som regenereringsproces og for at garantere syntesen af hormoner og neurotransmittere. Vitamin D og B vitaminer er også essentielle for knogle og muskeldannelse. Tilsammen garanterer de cellefornyelse og regenerering af al væv. Interaktion med balancerede mineraler sikrer økonomi og effektivitet i alle kropslige processer. Sunde fedtsyrer, specielle sukkerstoffer (insulinuafhængige) og sunde balancerede aminosyrer og proteinomsætning danner tilsammen en god metabolisme.

Vejledning​ i Glykoplanen

Frem til 14.00 spises op til 180 g. bær (hindbær, blåbær, brombær, solbær, ribs, tyttebær, tranebær, aronia) og op til 100 g frugt med lavt fruktoseindhold (abrikos, ananas, grapefrugt, honningmelon, kokosnød, lime, tangerine, fersken, papaya, rabarber, citron).

Bananer kan ikke spises.

Fløde og smør indtages i små mængder de første fire uger.

Kiwi og hasselnødder promoverer allergier og indtages kun i moderate mængder afhængig af allergirisiko.

Kokosvand 1 glas daglig er godt.

Generelt frarådes glutamat (msg)-holdig mad, f.eks. færdige supper, grønsager, chips.

Grøntsagsbouillon uden tilsætningsstoffer kan anvendes.

Ved mave og tarm-associerede symptomer spises kun kogt mad af tomater, paprika, linser, bønner og kikærter de første 8 uger.

Følgende fødevarer forårsager leaky gut: Soyabønner, rå tomater, for lidt kogte linser (mindre end 4 timer), for lidt kogte (mindre end 4 timer) kikærter og  for lidt kogte kartofler.

 

Gluten

Intolerance overfor det cereale bindemiddel gluten er næsten 100 gange hyppigere forekommende end man hidtil har troet. Kun i ekstreme tilfælde er gluten-intolerance (i form av primær cøliaki) diagnosticeret med diarre og svigtende helbred på grund af tidlig indtagelse af for eksempel glutenholdig grød i løbet af det første leveår. Symptomspektret i barndommen inkluderer smerter i knogler, forsinket pubertet, udeblivelse af menstruation, hovedpine, søvnløshed og allergier. Som voksen kan primær, sekundær og tertiær gluten- intolerance lede til ufrugtbarhed, hormonale forstyrrelser, mere basale forstyrrelser som igen kan lede til autoimmune sygdomme, smertetilstande, sekundær histaminintolerance, sekundær laktoseintolerance, andre fødevareintolerancer og allergier.

Ved multipel sklerose (MS), reumatisme, Hashimoto’s thyroiditis, Crohns sygdom, colitis ulcerosa, lupus erythematosus, polyartrit, polymyositis, astma og hudlidelser, er det værd at se på en grundlæggende ændring af kosten.

 

Alle former for gluten-intolerance forstyrrer tarmene og deres mikrobiotiske flora væsentligt. Samtidig med tab af vigtige sunde tarmbakteriestammer som bifidus, laktobasilicus, indtager patologiske stammer bakterieres plads og øger i mengde. Typisk patologisk tegn er øget vækst av bakterien E. Coli.​ Gluten angriber også villi i tyndtarmen (fingerformede strukturer i tarmslimhinden). Dette medfører at de sukkernedbrydende enzymer i «trævlerne» på overfladen af mikrovillierne skades. Sekundær laktose og fruktose-intolerance kan blive resultatet. Videre kan de histamin nedbrydende enzymer (DAO) blive svækket og dermed resultere i tilegnet histaminintolerance. Den mest alvorlige skade er imidlertid i “dybden” af tarmslimhinden. Her udvikles en såkaldt “lækkende tarm” (leaky gut syndrome). Tab af værdifulde næringsstoffer og vitaminer, ufordøjede sukkerstoffer og toksiner skader systemet og går i blodet. Dette fører til inflammation og immunreaktioner i organismen. Antistof familier formes og kan, afhængig af familie og fordøjelses svagheder, angribe tarmen (Crohns sygdom, colitis ulcerosa), skjoldbruskkirtlen (Hashimoto’s thyroiditis), ”isolere” nerveceller (multiple sklerose), ledkapsler (reumatisk artrit), organer (systemic lupus erythematosus) og huden i form af eksem.

Det fører sjældent til noget bare at undgå indtagelse af “ballademageren” gluten. Når tarmen først lækker, kan mælkeprodukter, soya, tomater, bønner og kartofler forværre tilstanden. Videre kan der opstå flere andre mave/tarmrelaterede problemer. Intolerancer marcherer normalt sammen i dette “begravelsesorkester”!

For at modvirke dette, kan anvendes en god plan – Glykoplanen!​

Fra kl 18.00 – 8:00 fastes.

FØDEVARER OPDELT I PLUS (POSITIV)
OG MINUS (NEGATIV)

Skærmbillede 2022-10-01 kl. 20.49.11.png

++++
FØDEVARER MED FIRE PLUSSER

Galaktose er et af de otte essentielle sukkerstoffer og samtidigt et insulinuafhængigt sukker, som placerer det som det ypperste man kan indtage. Galaktose påvirker ikke insulin. Derfor påvirkes blodsukkeret ikke. Man kan eventuelt forblive i ketose og samtidigt få galaktose ind i alle celler.

Effekten af galaktose er ikke tilladt at anprise her. Vi har tilladelse til at forklare det mundtligt, derfor kan vi ringes op.

Videnskabelige artikler er taget ned fra nettet. 

Green Salad

+++
FØDEVARER MED TRE PLUSSER

Grønsager * Aubergine * Blomkål * Broccoli * Grønne bønner * Cikorie * Agurk * Gulerødder * Kål, alle * Kålrabi * Græskar * Porre * Sølvbede * Pastinak * Ræddik * Surkål * Selleri * Asparges * Spinat * Zucchini * Squash * Løg

Frugt * Avocado * Granatæble * Oliven * Salat * Brøndkarse * Cikorie * Endivie * Nøddesalat * Iceberg * Romano * Ruccola * Bønnespirer * Svamp * Hørfrøolie * Olivenolie * Rapsolie * Kokosolie * Kokosfedt​ * Chufanødder * Kastanjer * Maroni * Mandler * Paranødder * Valnødder * Pistage(bio) * Alle urter * Fennikel * Galangi * Ingefær * Hvidløg *​Sennepspulver * Tang/tare * Agar

Fish Fillet

++
FØDEVARER MED TO PLUSSER

Fisk * Ørred * Torsk * Kveite * Sild * Makrel * Sardin * Uer * Hyse * Rødspætte * Sværdfisk * Rødtunge * Tunfisk * Laks * Sei * Lam
Vildt: Ryg og filet * Hørfrø * Hvide bønner * Sorte ris * Gedeost * Fåreost * Mandelmælk * Økologiske æg * Tomater * Paprika * Linser * Kikærter

Skærmbillede 2022-10-01 kl. 21.05.47.png

+
FØDEVARER MED ET PLUS

  • Friskpresset frugtjuice (indtil 14:00)

  • Dadler 1 (per dag, morgen)

  • Vildt (frit løbende ) økologisk kød

  • Buffalo- kød

  • Oksefilet og mørbrad

  • Kalkun og skindfri kyllingebryst

Skærmbillede 2022-09-25 kl. 18.50.49.png

FØDEVARER
DER KAN INDTAGES INDEN KL 12.00

  • Amarant

  • Boghvede

  • Majs

  • Hirse

  • Basmati (helkorn)

  • Quinoa

  • Rød ris

  • Røde kartofler

  • Kartofler koges min. 2 timer

  • Johanneskærnemel

  • Majsmel

  • Kartoffelmel

  • Havre

  • Rismælk

  • Sojaprodukter i moderat mængde

  • Fløde og smør (etter 4 uger)

  • Tomatpuré

  • Gærflager

  • Sennep (Dijon uden sukker)

  • Balsamico-eddike

  • Kokosmælk uden sukker

Choux%20Pastry_edited.jpg

----
FØDEVARER MED FIRE MINUSSER,
DER FRARÅDES 

  • Hvidt sukker

  • Alt med glukose

  • Chokolade (med sukker)

  • Slik

  • Sodavand

  • Saftevand

  • Coca cola

  • Chips

  • Honning

  • Frugtjuice koncentrat

  • Frugtnektar

  • ​Tyggegummi

  • Kunstige sødemidler

  • ​Hvede

  • Havre

  • Spelt

  • Byg

  • Rug

  • Malt

Colorful Pasta

---
FØDEVARER MED 3 MINUSSER

  • Nudler og pasta

  • Pizza

  • Gnocchi

  • ​Komælk

  • Alle komælksprodukter som yoghurt, ost osv.

Smoked Meat

--
FØDEVARER MED TO MINUSSER

  • Svinekød

  • Gårdskød

  • Kyllingelår

  • Kyllingebryst med skind

  • ​Jordnødder

  • Cashew

  • ​Æblejuice

  • Appelsinjuice

Eggs

-
FØDEVARER MED ET MINUS

  • Friskpresset frugtjuice efter kl 14

  • Æg

  • Hvide og brune ris

  • ​Søde kartofler 

  • Lupinmel

  • Laktosefrie mælkeprodukter

Referencer til Glykoplanen

N. N. Danial, A. L. Hartman, C. E. Stafstrom, and L. L. Thio, “How does the ketogenic diet work? Four potential mechanisms,” Journal of Child Neurology, vol. 28, no.8, pp. 1027 - 1033, 2013. 

R. J. Klement and U. Kämmerer, “Is there a role for carbohydrate restriction in the treatment and prevention of cancer?” Nutrition & Metabolism, vol. 8, article 75, 2011. 

T. N. Seyfried, J. Marsh, L. M. Shelton, L. C. Huysentruyt, and P. Mukherjee, “Is the restricted ketogenic diet a viable alternative to the standard of care for managing malignant brain cancer?” Epilepsy Research, vol. 100, no. 3, pp. 310 – 326, 2012. 

A. Accurso, R. K. Bernstein, A. Dahlqvist et al., „Dietary carbohydrate restriction in type 2 diabetes mellitus and metabolic syndrome: time for a critical appraisal “ Nutrition and Metabolism, vol. 5, no. 1, article 9, 2008 

A. Paoli, A. Rubini, J. S. Volek, and K. A. Grimaldi, “Beyond weight loss: a review of the therapeutic uses of very-low-carbohydrate (ketogenic) diets” European Journal of Clinical Nutrition, vol. 67, no. 8, pp. 789 – 796, 2013. 

S. A. Hashim and T. B. Vanitallie, “Ketone Body Therapy: from ketogenic diet to oral administration of ketone ester” Journal of Lipid research, 2014. 

Y. Kashiwaya, T. Takeshima, N. Mori, K. Nakashima, K. Clarke and R. L. Veech, “D-beta-hydroxybutyrate protects neurons in models of Alzheimer’s and Parkinsons’s disease” Proceedings of the National Academy of Sciences of the United States of America, vol. 97, no. 10, pp. 5440 – 5444, 2000. 

Y. Kashiwaya, C. Bergman, J. Lee et al., „A ketone ester diet exhibits anxiolytic and cognition-sparing properties, and lessens amyloid and tau pathologies in a mouse model of Alzheimer’s disease” Neurobiology of Aging, vol. 34, no. 6, pp. 11530 – 1539, 2013. 

I. Van Der Auwera, S. Wera, F. Van Leuven and S. T. Henderson, “A ketogenic diet reduces amyloid beta 40 and 42 in a mouse model of Alzheimer’s disease” Nutrition and Metabolism, vol. 2, article 28, 2005. 

C. M. Studzinski, W. A. MacKay, T. L. Beckett et al, „Induction of ketosis may improve mitochondrial function and decrease steady-state amyloid-β precursor protein (APP) levels in the aged dog” Brain Research, vol. 1226, pp. 209 – 217, 2008. 

T. L. Beckett, C. M. Studzinski, J. N. Keller, M. Paul Murphy and D. M. Niedowicz “A ketogenic diet improves motor performance but does not affect β-amyloid levels in a mouse model of Alzheimer’s disease”, Brain Research, vol. 1505, pp. 61 – 67, 2013. 
K. Akter, E. A. Lanza, S. A. Martin, N. Myronyuk, M. Rua and R. B. Raffa „Diabetes mellitus and Alzheimer’s disease: shared pathology and treatment?“ British Journal of Clinical Pharmacology, vol. 71, no. 3, pp. 365 – 376, 2011. 

H. M. Dashti, T. C. Mathew, M. Khadada et al., „Beneficial effects of ketogenic diet in obese diabetic subjects“ Molecular and Cellular Biochemistry, vol. 302, no. 1 – 2, pp. 249 – 256, 2007. 

A. Paoli, A. Bianco, K. A. Grimaldi, A. Lodi and G. Bosco, “Long term successful weight loss with a combination biphasic ketogenic mediterranean diet and Mediterranean diet maintenance protocol” Nutrients, vol. 5, no. 12, pp. 5205 – 5217, 2013. 

E. C. Westman, W. S. Yancy Jr., J. C. Mavropoulos, M. Marquart, and J. R. McDuffie, “The effect of a low-carbohydrate, ketogenic diet versus a low-glycemic index diet on glycemic control in type 2 diabetes mellitus” Nutrition and Metabolism, vol. 5, no. 1, article 36, 2008. 

V. Srikanth, A. Maczurek, T. Phan et al., „Advanced glycation endproducts and their receptor RAGE, in Alzheimer’s disease” Neurobiology of Aging, vol. 32, no. 5, pp. 763 – 777, 2011. 

M. Balietti, B. Giorgetti, G. Di Stefano et al., “A ketogenic diet increases succinic dehydrogenase (SDH) activity and recovers age-related decrease in numeric density of SDH-positive mitochondria in cerebellar Purkinje cells of late-adult rats” Micron, vol. 41, no 2, pp. 143 – 148, 2010. 

M. Balietti, P. Fattoretti, B. Giorgetti et al., “A ketogenic diet increases succinic dehydrogenase activity in aging cardiomyocytes” Annals of the New York Academy of Sciences, vol. 1171, pp. 377 – 384, 2009. 

P. Veggiotti, F. Teutonico, E. Alfei et al., „Glucose transporter type 1 deficiency: Ketogenic diet in three patients with atypical phenotype“ Brain and Development, vol. 32, no. 5, pp. 404 – 408, 2010. 

M. A. Reger, S. T. Henderson, C. Hale et al., „Effects of β-hydroxybutyrate on cognition in memory-impaired adults” Neurobiology of Aging, vol. 25, no. 3, pp. 311 – 314, 2004. 

S. Rovio, I. Kareholt, E. – L. Helkala, et al., “Leisure-time physical activity at midlife and the risk of dementia and Alzheimer’s disease” Lancet Neurology, vol. 4, no. 11, pp. 705 – 711, 2005. 

R. Andel, M. Crowe, N. L. Pedersen, L. Fratiglioni, B. Johansson, and M. Gatz, “Physical exercise at midlife and risk of dementia three decades later: a population-based study of Swedish twins” Journals of Gerontology, vol. 63, no. 1, pp. 62 – 66, 2008. 

N. T. Lautenschlager, K. L. Cox, L. Flicker, et al., „Effect of physical activity on cognitive function in older adults at risk for Alzheimer disease: a randomized trial“ Journal of the American Medical Association, vol. 300, no. 9, pp. 1027 – 1037, 2008. 

C. Handschin and B. M. Spiegelman, „The role of exercise and PGC1α in inflammation and chronic disease” Nature, vol. 454, no. 7203, pp. 463 – 469, 2008.

bottom of page