ALLERGI OG INTOLERANCE

Allergi er kodet ind i immuncellerne, som har hukommelse. Intolerance er et fordøjelsesproblem, som oftest skyldes latent ukendt stress, som svækker det parasympatiske nervesystem, der skal fordøje. 90% af det vi kalder allergiske reaktioner er intolerance, idet de ikke ses i tests, som priktest, der kan afdække ca. 33%, blodprøver kan afdække ca. 33%, fødevarebelastninger kan afdække ca. 33%.
Intolerance kan elimineres. Allergi kan bedres.

​

Ved enhver form for overfølsomhed eller allergi, hvad enten der er tale om berøringsallergi eller luftbåret allergi, er der med stor sandsynlighed også tale om en latent fødevareallergi eller intolerance.

​

​Ex: Et barn med astma får forværring ved at befinde sig i støvede rum. Når barnet får fjernet eksempelvis mælkeprodukter fra kosten, kan barnet omgive sig med støv, uden at få astma.

​Ex: En mand får udslet på hænderne ved at skrælle kartofler. Når han udelukker kartofler fra sin kost, får han ikke længere udslet af at berøre kartoflerne.

​

HVORFOR FÅR MAN ALLERGI?

Der er flere måder ikke at kunne tåle mad på. Der kan være tale om enzymmangel eller en reaktion i immunsystemet. En person har f.eks. ikke enzymet laktase og kan ikke fordøje mælk. En anden spiser så store doser af samme slags mad, at enzymerne til at omsætte denne madvare opbruges og der opstår en overfølsomhed.

​

En anden har et immunsystem, der angriber mælken, fordi mælken måske var introduceret for tarmsystemet inden immunsystemet var modent, hvor immuncellerne ikke kunne genkende mælkeproteinerne i forhold til modermælksproteinerne og immuncellerne angriber da mælkeproteinerne i stedet.

 

Nogle fødevarer er toksiske for kroppen. Hvad der er godt for den ene, er ikke nødvendigvis godt for den anden, fordi vi har et forskelligt immunsystem.

​

MULIGE ÅRSAGER

Kvinder er langt mere besværet af intolerance end mænd. Det kvindelige kønshormon østrogen øger allergiske reaktioner. Et spædbarn der ikke bliver ammet fuldt ud i 4 måneder, har større chance for at få allergi, end et barn der er dækket helt ind af modermælk, mens immunsystemet modnes.

 

Undersøgelser viser, at det ikke er en fordel at amme efter barnet har fået tænder og derved er klar til anden føde. For tidligt fødte børn, får hyppigere allergi eller intolerance, da tarmsystemet ikke er helt modent. Tidlig indtagelse, af andre proteiner end fra modermælken, kan fremprovokere allergi.

 

Gentagne antibiotikakure samt hyppige betændelser, influenza og forgiftninger øger risikoen for allergi. For store mængder ensartet kost øger risikoen for intolerance.

​

Umoden mad er en stor årsag til allergi og intolerance. Eksempelvis korn, der i dyrkning fremprovokeret med kunstgødning, får ikke tid nok i modningsprocessen, til at proteinerne modnes tilstrækkeligt for tarmen. Ydermere er langtidshævning af brød en nødvendighed for, at brødet kan fordøjes i stedet for at forrådne i tarmen.

​

Umoden frugt, der modnes efter det er plukket, er ikke nødvendigvis årsag til allergi, men frugten mangler mange mineraler og sukkerstoffer, der kunne være med til at forhindre eller beskytte mod allergier.

​

Forældre med allergi, kan få børn med allergi, dog ikke nødvendigvis allergi af samme karakter eller mod de samme produkter. Ud fra egen erfaring ser det ud til at moderens levevis i svangerskabet også har betydning for den såkaldt arvelige allergi.​

​

TARMFLORA, TARMVÆG

​Hvis tarmfloraen og tarmvægen er intakt, dannes en barriere, overfor de fødevarer vi ikke tåler, således at fødevarerne ikke så let optages. Tarmfloraen nedbrydes ved vedvarende indtagelse af fødevarer man er intolerant overfor, eller ved fortæring af umoden mad, idet disse mademner ikke fordøjes, men forrådner i tarmen.

 

Det skaber luft, ildelugt, forstoppelse, diarrè, klistret afføring og nedbrydning af de sunde tarmbakterier, som holder andre mere sygdoms-fremkaldende bakterier nede. Tarmvægen læderes efter at tarmfloraen er nedbrudt i længere tid.

​

Det værste præparat til nedbrydning af tarmfloraen er flour, dernæst antibiotika og penicillin. Cykliner, mest kendt som produktet tetracyklin, efterlader altid svamp i tarmen, i forbindelse med at tarmfloraen udryddes.

 

Dette kan også forkomme for penicillinprodukter.

Svamp, trøske eller Candida nedbryder selve tarmvægen således at tarmen bliver hullet og alt i tarmen kan passere direkte til blodbanen, uanset om man har enzymer til at nedbryde stofferne eller ej.

 

Det medfører vedvarende allergiske symptomer, næsten uanset hvilken diæt man holder. For at opbygge tarmflora skal man først og fremmest indtage Ion-biome, sauerkraut og æbleeddike. 

​

Det vigtigste for enhver der reagerer overfor fødevarer er at holde tarmfloraen intakt ved at udelade føde emner man ikke tåler, samt opbygge tarmbakterier.

​

DIÆTTEST

Intolerance testes ved en udelukkelsesdiæt. Diæten går ud på at man i mindst 5 dage kun spiser frugt, bær, grønsager, fjerkræ, fisk og sorte ris. Der kan benyttes salt, men ikke krydderier, sukker, olier eller tilsætningsstoffer. Såfremt der efter de første 5 dage stadig er symptomer, skal man holde startdiæten indtil disse symptomer er aftaget. De behøver ikke være helt væk og 5 dage er nok for de fleste. Til gengæld kan de 5 dage ikke afkortes.

​

Efter 5. dag (eller mere) tilføjes eet fødevareemne, dvs. tidligst på diætens 6. dag, men kun eet emne. Kommer der ingen reaktion på dette produkt, kan det tilføjes diæten sammen med en ny madvare den 7. dag.

Reaktionen, på det man er intolerant overfor, vil vise sig den dag det spises/testes. Især i form af mavesmerter, luft i maven og træthed.

 

Det anbefales at undgå den spise, indtil man har været symptomfri et par måneder. Man kan nu prøve at fortære fødemidlet igen og reaktionen vil være meget umiddelbar, såfremt man endnu ikke tåler den. Der kan kun testes eet fødeemne hver dag. Diæten overrasker de fleste. De hyppigste reaktioner findes overfor mælkeprodukter.

​

Deciderede sygdomme som altid skyldes mælke-intolerance er Morbus Scheurmann, Osgood Schlatter, periostite tib. Ant. (skinnebensbetændelse) Sever (fodsmerter), brystproblemer, blærebetændelse og mellem-ørebetændelse. Ydermere kunne der være tale om snue, øjenkløe, øjenbetændelse, bihulebetændelse.

 

Mælkeprodukterne forårsager også ildelugtende sved.

De næsthyppigste reaktioner er overfor almindelig hvedemel og måske flere kornsorter. Symptomerne på intolerance overfor hvede kan især være de symptomer vi kender fra svækket Nyre-Qi; nemlig incontinens, hårtab, tidlig gråhårethed, sorte rande under øjne, kolde hænder og fødder, forhøjet blodtryk, urolig nattesøvn og nattesved. Alle personer med intolerance har symptomer i tarmen oftest i form af ildelugt.

​

HVORNÅR FALDER MISTANKEN?

Spørg om patienten er ammet, har fået antibiotika, især tidligt og gentagne gange. Er der madallergi i familien? Transitforstyrrelser, obstipation, diarre, luft, ildelugt eller smerter i tarmen skaber stor mistanke.

​

BEHANDLINGSMULIGHEDER

Vi foreslår en fødevaretest, hvor vi finder frem til de fødeemner, som ikke tåles.